Elastisk fuge

Også kaldet: blød fuge, elastisk fugemasse og elastiske fuger.

Elastisk fuge er fællesnavnet for de bløde fuger af silikone, MS-polymer eller polyuretan, der kan strække sig og trykkes sammen, når bygningen bevæger sig.

Hvad er en elastisk fuge?

En elastisk fuge er en fuge af blød fugemasse, der hæfter på de to sider og kan bevæge sig med dem uden at revne eller slippe.

Modsætningen er den hårde fuge, mørtelfugen mellem mursten, som mureren laver. Den elastiske fuge lægges af en fugemand med fugepistol i en kanal mellem to bygningsdele, der ikke bevæger sig ens: en vinduesramme og en mur, en klinkevæg og et badekar, to betonelementer. Fugemassen hærder til en gummiagtig masse, der holder tæt mod vand, vind og støv og samtidig giver efter, når træet svulmer, muren udvider sig i solen, eller huset sætter sig. Hvor meget den kan give efter, står på produktet som en bevægelsesklasse, og en almindelig klasse for facadefuger er 25 procent af fugens bredde.

Hvilke typer elastisk fugemasse findes der?

Tre almindelige: silikone til vådrum og glas, MS-polymer til vinduer og facader, polyuretan til beton og gulve.

Silikone tåler vand og rengøringsmidler bedst og fås med skimmelhæmmende tilsætning, men den kan ikke males, og de fleste andre materialer hæfter ikke på den. MS-polymer, også kaldet hybridfuge, er den, vi bruger mest omkring vinduer og døre: stærk vedhæftning, kan overmales, og den kræver sjældent primer. Polyuretan er den sejeste og bruges til betonfuger, gulvfuger og steder med slid.

Hvor længe holder elastiske fuger?

Udvendige fuger omkring vinduer holder typisk 10 til 20 år. Fuger i brusenicher holder kortere, ofte 5 til 10 år, fordi vand, sæbe og skimmel slider på dem.

Levetiden afhænger mere af udførelsen end af produktet. En fuge, der er lagt på et rent og tørt underlag, med rette dimensioneret bagstop, i det rigtige forhold mellem bredde og dybde, kan holde i årtier på en nordvendt facade. Den samme fugemasse lagt direkte i bunden af kanalen uden bagstop, på en støvet kant, kan revne efter et par år. Solen er den største fjende udendørs, for UV-lys gør fugen hård og sprød over tid. Indendørs i badet er det skimmel og rengøringsmidler. Kig efter revner, huller og steder, hvor fugen har sluppet kanten: det er tegn på, at den er færdig.

Hvornår skal en elastisk fuge skiftes?

Når den er revnet, sluppet, hård eller sort af skimmel, som ikke kan vaskes af. Vent ikke: bag en utæt fuge sidder fugten og arbejder.

Omkring vinduer viser en dårlig fuge sig som træk, kondens i falsen eller fugtskjolder på indvendig side. I badet er det sorte prikker, der kommer igen efter rengøring, eller en kant, der har sluppet klinken, så vand løber bag om. Begge dele er billige at rette, så længe det kun er fugen, og dyre, hvis vandet har fået tid til at nå ind i væggen eller under gulvet. Vi skærer den gamle fuge helt ud, renser og affedter kanterne og lægger en ny på bagstop. At lægge ny fuge oven på gammel holder ikke, uanset hvor godt det ser ud på dagen.

Hvordan lægger man en elastisk fuge rigtigt?

Rent og tørt underlag, bagstop i rigtig størrelse, fugemasse i hele kanalen uden luft, og afglatning med det samme. Primer, hvor underlaget suger.

Det lyder simpelt, og det er det også, hvis man gør det hver dag. Fugens bredde skal passe til bevægelsen, som regel mindst seks millimeter, og dybden skal være mindre end bredden, så fugen kan strække sig i stedet for at rive sig løs. Bagstoppet sørger for dybden og for, at fugen kun hæfter på de to sider. Fugemassen presses ind i ét træk, så den får kontakt hele vejen, og glattes af, inden den danner hud. Hærdetiden er forskellig: silikone er overfladetør på en halv time, mens en bred MS-fuge hærder et par millimeter i døgnet og skal have ro i dagevis.

Hvad er forskellen på elastisk fuge og mørtelfuge?

Mørtelfugen er hård, bærer og binder murstenene og laves af mureren. Den elastiske fuge er blød, tætner og bevæger sig og laves af fugemanden.

De to forveksles tit, fordi begge hedder fuge. Skal murværket omfuges, fordi mørtlen smuldrer, er det en murer, du skal ringe til, og det gælder også fugerne mellem klinker og fliser, som er en hård cementfuge. Skal fugen mellem vinduet og muren, mellem badekar og væg eller i en dilatationsfuge i facaden skiftes, er det os. En tommelfingerregel: sidder fugen mellem to ting, der bevæger sig forskelligt, skal den være elastisk. Sidder den mellem to ens materialer, der skal låses fast, skal den være hård. Blander man dem, revner den hårde, og den bløde sidder forkert.

Kilder Fugebranchen (FSO): Fugeguiden og Fugebranchen: Vådrumsfuger, udfaldskrav og dimensionering.