Dilatationsfuge

Også kaldet: bevægelsesfuge, ekspansionsfuge og dilatationsfuger.

Dilatationsfuge er en planlagt spalte gennem murværk, beton eller gulv, som lader materialet udvide sig og trække sig sammen uden at revne. Den lukkes med en elastisk fuge.

Hvad er en dilatationsfuge?

En dilatationsfuge er et bevidst brud i en konstruktion, der deler den i felter, så temperatur, fugt og sætninger kan flytte materialet, uden at det revner.

Alle byggematerialer bevæger sig. Tegl udvider sig, når det optager fugt, beton og kalksandsten svinder, når de tørrer, og alt bliver større i varme og mindre i kulde. I en lang facade eller et stort gulv lægger de bevægelser sig sammen til flere millimeter, og kan materialet ikke komme af med dem, revner det dér, hvor det er svagest. Dilatationsfugen er svaret: et gennemgående snit på et planlagt sted, så bevægelsen samler sig dér i stedet for i en tilfældig revne. Ordet kommer af dilatation, som betyder udvidelse, og bevægelsesfuge og ekspansionsfuge er det samme.

Hvor skal dilatationsfuger sidde i murværk?

Med faste mellemrum langs facaden, ved hjørner, ved spring i højde eller tykkelse og dér, hvor to bygningsdele mødes. Afstanden afhænger af stentypen.

Teglfacader kan som regel gå længere mellem fugerne end kalksandsten og letbeton, som svinder mere, og en projekterende ingeniør eller murer fastlægger afstanden ud fra stentype, mørtel og armering. Det er ikke fugemandens valg, men det er fugemandens opgave at få fugen til at holde tæt bagefter. Vi ser tit ældre huse, hvor fugen mangler, og hvor facaden derfor har lavet sin egen: en lodret revne, der følger studsfugerne ned gennem muren ved et hjørne eller et vindue. Den revne kan ikke fuges væk, men ofte kan man skære en rigtig dilatationsfuge ind i stedet og fuge den elastisk.

Hvad bruges dilatationsfuger til i gulve og betondæk?

De deler store gulvflader op, så klinker, beton og afretningslag kan bevæge sig uden at revne eller slippe, og de følger med, hvor der er gulvvarme.

I et betongulv findes to slags fuger. Svindfuger er grunde snit, der styrer, hvor betonen revner, mens den tørrer. Dilatationsfuger går hele vejen igennem og deler gulvet i felter, typisk ved døråbninger, søjler og overgange mellem forskellige lag. Klinkegulve med gulvvarme bevæger sig meget, og her skal fugerne i klinkerne ligge over fugerne i underlaget, ellers trækker gulvet klinkerne løse. Fugen fyldes med en elastisk masse, der tåler slid og rengøring, og i vådrum gælder de samme regler for bredde og bagstop som ved andre elastiske fuger. Bruger man hård cementfuge i stedet, revner den ved første kolde nat.

Hvordan fuges en dilatationsfuge korrekt?

Fugen renses helt, får bagstop i rigtig størrelse, primer hvor underlaget suger, og en højelastisk fugemasse i det rigtige forhold mellem bredde og dybde.

Den store forskel fra en vinduesfuge er bevægelsen. En dilatationsfuge kan flytte sig flere millimeter hen over året, så fugemassen skal have høj bevægelsesklasse, og fugen skal være bred nok til, at bevægelsen bliver til en lille procentdel af bredden. Er fugen 20 millimeter bred og bevæger sig 4, er det 20 procent, og det holder. Er den 8 millimeter bred, er det 50 procent, og det gør ingen fugemasse i længden. Dybden holdes nede med bagstop, så fugen kun hæfter på de to sider. Vi kradser den gamle fuge helt ud, støvsuger kanalen og primer beton og tegl, før den nye lægges.

Hvad sker der, hvis dilatationsfugen ikke virker?

Bevægelsen finder en anden vej. Facaden revner, klinker knækker eller løsner sig, og vand trænger ind i den revne, der opstår i stedet for fugen.

En dilatationsfuge, der er fyldt med mørtel, et gammelt fugebånd eller en fuge, der er hærdet stenhård, låser konstruktionen. Det er det samme som slet ingen fuge. Typiske tegn er en revne, der åbner sig om vinteren og lukker om sommeren, mursten, der er skudt ud ved et hjørne, eller klinker, der lyder hule, når man banker på dem. Vand i den åbne revne er det dyre: det fryser, sprænger og trækker ind i isoleringen bag facaden. En ny elastisk fuge er som regel en lille udgift ved siden af en ompudsning eller et nyt gulv, så det kan betale sig at få kigget på den, så snart revnen viser sig.

Hvad er forskellen på dilatationsfuge og sætningsfuge?

En sætningsfuge deler to bygningsdele, der kan sætte sig forskelligt, og går helt ned gennem fundamentet. Dilatationsfugen tager kun temperatur og fugt.

I praksis fuges de ens: begge er gennemgående, begge får bagstop og elastisk masse, og begge skal kunne bevæge sig. Forskellen er, hvor meget. En sætningsfuge mellem et gammelt hus og en ny tilbygning kan flytte sig både lodret og vandret, når tilbygningen sætter sig de første år, så her bruger vi de bredeste fuger og de blødeste materialer. Ekspansionsfuge og bevægelsesfuge er derimod bare andre navne for det samme som dilatationsfuge, og på tegninger står der ofte forkortelsen DF. Uanset navnet er reglen den samme: fugen skal være fri i hele sin dybde, ellers virker den ikke.

Kilder Fugebranchen (FSO): Fugeguiden, dilatationsfuger og Fugebranchen: Vådrumsfuger, udfaldskrav og dimensionering.