Brandfuge

Også kaldet: brandtætning, brandfugemasse og brandfuger.

Brandfuge er en fuge af brandhæmmende materiale i samlinger og gennemføringer mellem brandceller, så ild, røg og varme gasser holdes tilbage i en fastsat tid.

Hvad er en brandfuge?

En brandfuge er en tætning i en brandadskillende væg eller et dæk, der holder samme brandmodstand som væggen, typisk 30, 60 eller 120 minutter.

En bygning er delt op i brandceller og brandsektioner: lejligheder, trapperum, teknikrum, kontorer. Væggene og dækkene imellem dem er bygget til at holde ilden inde i et bestemt antal minutter, så folk kan komme ud, og brandvæsenet kan nå frem. Men en væg er kun så god som sit svageste punkt, og det er samlingerne: sprækken mellem gipsvæg og betondæk, revnen langs en dørkarm, hullet omkring et rør eller en kabelbakke. Brandfugen lukker de huller med materialer, der ikke brænder og ofte udvider sig i varmen, så den samlede adskillelse holder den klasse, tegningen lover.

Hvad betyder EI 30 og EI 60 for brandfuger?

E står for tæthed mod flammer og røg, I for isolering mod varme. Tallet er minutter. En EI 60 brandfuge holder begge dele i en time.

Klasserne kommer fra den europæiske standard for brandmodstand, og de skal passe til den væg, fugen sidder i: en EI 60 væg skal have EI 60 fuger, ellers er væggen reelt lavere. Fugemassen har ikke klassen i sig selv; den er testet i en bestemt fugebredde, en bestemt dybde, med et bestemt bagstop og i bestemte materialer. Derfor følger vi producentens montageanvisning til punkt og prikke, for det er den kombination, testen gælder for. Vi arbejder med produkter, der har europæisk teknisk godkendelse, og vi noterer produkt og klasse på hver tætning, så det kan kontrolleres bagefter.

Hvornår er brandfuger et krav i en bygning?

Overalt hvor en brandadskillende væg eller et dæk brydes eller møder en anden bygningsdel. Kravet følger af bygningsreglementet og gælder både nybyggeri og ombygning.

Bygningsreglementets brandkapitel kræver, at brandadskillelser holder deres klasse i hele fladen, og det er umuligt uden tætning i samlinger og gennemføringer. I praksis møder vi kravet ved etagebyggeri, boligforeninger, institutioner, kontorer, lagre og hoteller, og ved enhver ombygning, hvor der trækkes nye rør og kabler gennem en brandvæg. Også i et parcelhus er der brandkrav, for eksempel mellem en integreret garage og boligen. Ansvaret ligger hos bygherren, og den, der udfører arbejdet, skal kunne dokumentere, hvad der er lavet, når kommunen eller en brandrådgiver spørger ved ibrugtagning.

Hvilke materialer bruges i en brandfuge?

Brandhæmmende acryl eller silikone til lige samlinger, ekspanderende masser og manchetter til rør og kabler, og stenuld som bagstop bag fugen.

Den almindelige brandfuge i en lige samling er en brandklassificeret acryl- eller silikonefuge lagt på et bagstop af stenuld i stedet for det skumbagstop, vi bruger i andre fuger, for skummet smelter. Omkring plastrør bruges ekspanderende materiale, som svulmer op i varmen og lukker hullet, når røret smelter væk. Til kabelbakker og store gennemføringer findes brandbatts, plader af stenuld med belægning, som skæres til og fuges ind. Fælles for dem alle er, at de kun virker i den opbygning, de er testet i. En brandfuge, der ser rigtig ud, men er lagt på det forkerte bagstop, er en almindelig fuge med rød farve.

Hvad skal dokumentationen for brandfuger indeholde?

Hvor hver tætning sidder, hvilket produkt der er brugt, hvilken klasse den har, hvem der har lavet den og hvornår. Ofte som mærkat ved tætningen og en samlet liste.

Dokumentationen er den del, der oftest mangler, når vi kommer ud til en ejendom, hvor tætningerne er lavet for år tilbage. Uden den kan ingen se, om en gennemføring er brandtætnet eller bare fyldt op med almindeligt skum, og så skal det laves om. Vi sætter mærkat ved hver tætning og afleverer en liste med placering, produkt, klasse og dato, som ejendommen kan lægge i sin driftsmappe. Det gør det også let at holde styr på, når en elektriker senere trækker et nyt kabel gennem hullet, for så skal tætningen laves igen, og det skal stå i listen.

Kan man selv lave brandfuger?

Man kan købe brandfugemasse i byggemarkedet, men klassen gælder kun, når opbygningen følger testen. Ved krav om dokumentation er det en opgave for fagfolk.

Der er ikke noget forbud mod at fuge selv, og i eget hus er der ingen, der kontrollerer. Problemet er, at en brandfuge ikke kan ses efter. En almindelig elastisk fuge, der er lidt for tynd, drypper måske. En brandfuge, der er lidt for tynd, holder 20 minutter i stedet for 60, og det opdager man først den dag, det gælder. I udlejningsejendomme, boligforeninger og erhverv er der desuden krav om, at arbejdet kan dokumenteres, og et forsikringsselskab vil spørge til det efter en brand. Ring, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder i din bygning, så kigger vi på det sammen med de andre fuger.

Kilder Bygningsreglementet BR18: Kapitel 5, Brand og Fugebranchen (FSO): medlemmer, der udfører brandtætning.